|
|
Update 2008
Vi er efterhånden ved at være overgået til "driftfasen". Dvs der hvor Andreas' behandling er en integreret del af vores familieliv. Vi har som helhed haft et ok efterår, det er gået stærkt, men det er fint, da vi egentlig ønsker, at de næste 2,5 år bliver sat på "fast forward". Et paradoks i forhold til normalt, hvor vi gerne vil have tiden til at gå langsomt og nyde tiden...
Vi er ved at lære, at forholde os til, at vores humør og hverdag er styret af noget, der er større end os selv.
Vi lever i en glasklokke, hvor vi kan bilde os selv ind, at det at have kræft ikke er farligt, men er noget, der påvirker vores hverdag og som skal gennemleves. Det er utroligt, hvordan vores selvopholdesesdrift eller hvad det er, formår at få os til at leve (og momentvis godt) i dette forløb. Men også utroligt at vi i hverdagen har en oplevelse af, at Andreas har Leukæmi og ikke kræft. Umiddelbart lyder det tosset, for det er "same, same - but different". Men i hverdagen gør det det nemmere at distancere sig fra og leve med.
Vi forsøger, efter bedste evne, at få Emilies hverdag til at være så normal som muligt. Men det er svært og alt for tit får vi følelsen af, at hun kommer i klemme. Det meste af tiden har hun det godt, men indimellem, kan vi mærke, at det trykker. Hun er dog fantastisk til at sige, når der er noget, hun synes er uretfærdigt. Vi gør alt, hvad vi kan for, at hun ikke føler sig forbigået, men nogen gange føler vi os magtesløse og får en forbandet dårlig samvittighed også i forhold til hende.
December 2008:
29.12.08: Vi har haft en dejlig december, hvor der har været ro på det meste af tiden. Vi skulle have været på Riget juleaften og nytårsaften grundet Andreas' behandling, men fik det rykket til Lille juleaften og den 02.01.09. Så vi har haft dejligt mange dage væk fra behandlingsystemet.
Til gengæld er det meste af huset blevet snottet op mod nytår, så det bliver en stille nytårsaften i år. Det går gudskelov fint med Andreas på trods af hans forkølelse. Vi er begyndt at tage det lidt mere med ro, når det kommer. Til en start var vi meget urolige, men da det nu er tredie gang og det tyder på, at hans system kan slå det ned, på trods af meget lavt immunforsvar, så er vi mere afslappede. Men dog stadig på tæerne..... Det kan vist ikke helt undgåes... |
