Hvem er vi?

 

Vi er en familie på 4, der indtil juni måned 2008, var så priveligerede at være en ganske almindelig familie. Claus er 44 år, Christina 40 , Emilie er 9 og Andreas 5 år.

 

Dette er vores, eller nok især Christinas, beretning om Andreas' sygdomsforløb og vejen fra at være en helt almindelig familie til, at være en familie med et barn i behandling mod kræft (leukæmi - T-celle ALL). Det er utroligt, så stor en omvæltning det medfører for ens liv. Vi skal forholde os til angsten, der pludselig er tilstede altid, spørgsmålene der rejser sig, hvorfor, hvorhen og hvornår? Fordi vi er så afhængige af at følge Andres' behandling, er vores liv vendt helt op og ned. Styret af så mange udefrakommende faktorer, at det er svært at være i kontrol med os selv og vores liv. Vi har et håb om, at denne side kan være til brug for andre, da vi selv har haft meget brug for at søge information om kræft og viden/erfaring, fra andre familier, der er i samme situation som os.

 

Men først og fremmest er det en side for os selv. En side, der kan bruges til at skabe overblik for os, i en tid der er præget af kaos, angst, frygt, kedsomhed i isolation, glæde, frustration og alle de afsindige følelsesmæssige rutsje ture vi udsættes for i løbet af meget korte tidsperioder.  

 

Andreas' behandling varer 2,5 år og startede 01.07.08. Andreas var da 2 år og 11 måneder gammel. Andreas er færdigbehandlet nytårsaften 2010, herefter starter kontrolforløbet.


 

Vi har haft en blog, men har slettet den og flyttet det meste af indholdet hertil under Update for henholdsvis 2008, 2009 og 2010.

 

Vi kan kontaktes på c.b-m@hotmail.com eller cogc@bruhnmartin.dk

 

 

 

 

cogc@bruhnmartin.dk © 2008 • Privacy Policy • Terms of Use

www.bruhnmartin.dk